Om os

Murstensbygning med teksten

Huset

Blistrup Medborgerhus er et samlingssted for blistrupborgerne til mange forskellige aktiviteter. Det udlejes også til private fester, foreningsfester, folkedans, foredrag og amatørteater. Medborgerhusets aktivitetsudvalg tilbyder desuden i vintersæsonen en række arrangementer til såvel byens borgere som gæster udefra.

Bestyrelsen

Blistrup Medborgerhus drives af Medborgerforeningen i Blistrup og er beliggende i den gamle skole i Blistrup. Medborgerforeningen, der blev stiftet i 1978, består af en gruppe mennesker, der er gået   sammen om at sørge for, at borgere fra Blistrup og omegn har et sted at samles, holde fester og møder, spille teater m.v.

Blistrup Medborgerhus er bl.a. samlingssted for Blistrup-Græsted Folkedanserforening, Blistrup Pensionistforening og Blistrup Spiser Sammen

Fire kolleger samarbejder ved et skrivebord og gennemgår en bærbar computers skærm; én peger, de andre observerer smilende.

Bestyrelsen består af følgende medlemmer;

Formand

Arne Brøndsted

Næstformand

Poul Blomgren

Kasserer

Hanne Skjoldemose

Best.medlem

Best.medlem

Henrik Hansen

Suppleant

Fire personer spiller Jenga ved et bord med drinks, engagerede og fokuserede ansigtsudtryk. En person på en bærbar computer i baggrunden.

Aktivitetsgruppen

blev etableret ved borgermødet 29. marts 2007 med det formål at skabe større interesse for og kendskab til Blistrup Medborgerhus.
Gruppen har siden dannelsen fokuseret på at lave arrangementer, der kunne danne ramme om fællesskabet i lokalområdet.

Der har indtil videre været afholdt utallige arrangementer som russisk aften, irsk aften, line dance, øl- og vinsmagning, lokalhistoriske foredrag samt spiseaftener og planen er, at der afholdes 3 arrangementer henholdsvis forår og efterår.

Såfremt du har en god idé til et arrangement, hører vi meget gerne fra dig.

Generalforsamling

Medborgerforeningen i Blistrup.
Stiftet 1978


Bestyrelsen blev opfordret til at arrangere flere aktiviteter i Medbor- gerhuset, f.eks. danseaftener – foredrag m.v.

 

Lokalrådet planlægger at arrangere ”valgflæsk” i forbindelse med kommende kommunalvalg.


Lokalrådet udtrykte tak til Medborgerforeningen for det tætte samarbejde.

 

Der var forslag om differentieret betaling til Blistrup Spiser Sammen for derigennem at hverve flere medlemmer til Medborgerforeningen. F.eks. kr. 100,00 for ikke medlemmer og kr. 85,00 for medlemmer.

 

Der var ligeledes en opfordring til mere kreativitet i forbindelse med annoncering af arrangementer – bl.a. skilt ved SPAR.

 

Bestyrelsen blev opfordret til snarest at ansætte en web-administrator

 

Bestyrelsen kontakter Gribskov Kommune for genopretning af flise-belægning m.v. omkring Medborgerhuset.


En gruppe venner ser noget på tv, spændte, i en stue.

Sæsonen startede med Musikcafeen i slutningen af september efterfulgt af Blistrup Spiser Sammen i starten af oktober.

I slutningen af oktober kunne vi (ENDELIG) præsentere Per Pallesen. Dette var en fornøjelse og en stor succes. Endnu en Musikcafe i slutningen af oktober, derefter lagde huset lokaler til Valgflæsk. Der var stor søgning til dette arrangement (der blev spist meget flæsk!), og der blev diskuteret politik i stor stil. Atter en succes.

Tre forskellige kvinder ved et bord; en på bærbar computer, andre kigger på og smiler. Grafer er på en whiteboard i nærheden.

Året sluttede med Blistrup Spiser Sammen i december.

Efter generalforsamlingen sidste år konstituerede bestyrelsen sig som året før, da bestyrelsen fortsatte uændret. Der har været arbejdet godt og konstruktivt i bestyrelsen, og denne stiller da også op til genvalg hele vejen rundt.


Som allerede sagt, der har ikke været det store i år. Lidt har vi dog arbejdet med. Bestyrelsen vil rigtig gerne have et nyt køkken, da det gamle er nedslidt og gammeldags. Aktivitetsudvalget laver rigtig meget mad i det køkken, ligesom køkkenet bruges meget af vores lejere, så en ombygning og modernisering er tiltrængt.

Der arbejdes hårdt med at få udarbejdet forslag til, hvordan køkkenet kan indrettes. Det er en længere procedure, hvor blandt andet kommunen skal inddrages. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke noget endeligt, men det kommer!


I denne forbindelse kan det nævnes, at vi i 2021 har fået et tilskud fra Corona puljen på 107.000 kr. disse penge vil vi naturligvis trække på, når vores nye køkken skal bygges. Derudover tænker vi, at vi vil søge diverse fonde om midler.

Moderne køkken/opholdsstue med trædetaljer, guldfarvede pendellamper og en lædersofa.

I et hus som vores er det vigtigt med sikkerheden. Vi har en hjertestarter, som I ved (og kan se henne ved døren). Denne hjertestarter håber vi selvfølgelig ikke, at vi får brug for. Skulle det blive aktuelt er det naturligvis vigtigt, at man kan bruge den rigtigt. Det har bestyrelsen været på kursus i. I november måned stille Vibeke op med sit kursus i hjertestarter, så nu ved vi meget mere om, hvordan vi skal gøre. Men håber stadig på, at det ikke bliver aktuelt.

Blistrup Medborgerhus, murstensbygning med blå handicapskilte og parkeringspladser på en solskinsdag.

Igen i år har Udlejningsafdelingen haft travlt. Der er igen blevet flyttet, aflyst, flyttet igen, aflyst igen og genbestilt rigtig meget. Heldigvis er vi nu igen begyndt at holde fester i huset – og det er da også udlejet ganske godt allerede.

Efter dette tilbageblik på det forløbne år er det på tide at se fremad mod det nye år. Vi har en god og solid forening med et godt fungerende hus – og det bliver vi ved med.

Stue med hvide møbler, planter, TV og et vindue med tynde gardiner; varme toner.
Fire personer i kurvestole samtaler udendørs: Ung kvinde og ældre kvinde i dialog, andre siddende.

I, vores medlemmer, støtter trofast op. I har betalt jeres kontingent på trods af nedlukning, I møder talstærkt op til vores arrangementer og I bruger vores hus, når I holder fester. Sådan skal det helst fortsætte.

Til slut en tak til bestyrelsen for godt og solidt samarbejde i det forløbne

Blistrup den 1. marts 2021