40 års jubilæumsfest

Kom og vær med til at fejre Medborgerhusets 40 års jubilæum.

Fredag den 28. september fejrer Blistrup Medborgerhusets 40 års jubilæum.
I år er det 40 år siden, at det lykkedes initiativrige Blistrupborgere at få skabt et samlingspunkt i den gamle skole, nemlig Blistrup Medborgerhus. Dette skal fejres med en stor fest fredag den 28. september kl 18.30.

Gæsterne vil blive budt velkommen med en velkomstdrink, efter at de har haft mulighed for at stemme på de nominerede billeder i vores store fotokonkurrence.
Fotokonkurrencens vindere kommer op at hænge på Medborgerhusets vægge til glæde for husets brugere. Efter kåringen af vinderne serveres en tre-retters menu, hvorunder der vil forekomme festlige indslag, såvel som taler af udvalgte personer.
Når middagen er sunket og kaffen serveret, så spiller bandet SoulKitchen op til dans. Det er et gedigent band, som kan de fleste, kendte 70’er og 80’er numre. Så husk danseskoene!